Hvem står bag…

På baggrund af et stigende forbrug af røgfri nikotinprodukter blandt børn og unge i Danmark, herunder særligt snus, har Region Syddanmark, Region Hovedstaden, Klar Livet – uden røg og rusmidler (et samarbejde mellem ti kommuner på Vestegnen og Sydamager) samt Odense og Silkeborg kommuner via en arbejdsgruppe, udviklet materialet til denne hjemmeside tilbage i sensommeren 2020. Region Syddanmark og Region Hovedstaden har finansieret indsatsen. Region Hovedstaden har nu påtaget sig projektlederrollen i start 2024 efter Helle Stuart fra Vestegnen og Sydamager.

Arbejdsgruppen bestod fra start af, af Vibe Kjøller Hjorth, Odense Kommune, Marianne Ahrenkiel Søgaard, Silkeborg Kommune, Lene Toft Johansen, Vallensbæk Kommune, Matilde Powers, Region Hovedstaden, Helle Stuart, Vestegnen og Sydamager og Birthe Navntofte, Region Syddanmark. Christina Boesen Kristensen fra Region Syddanmark har sidenhen taget over for Birthe Navntofte. Derudover har Gry Sidenius og Isabella Sparre fra Region Hovedstaden taget over for Matilde Powers.

Hjemmesiden blev udviklet med fokus på nikotinproduktet, snus, men er nu blevet redigeret og udvidet af arbejdsgruppen, i foråret 2024, til at indeholde information om alle nikotinprodukter. Dette med afsæt i at tobaks- og nikotinindustrien konstant opfinder nye tobaks- og nikotinprodukter og gør dem attraktive og tilgængelige for vores børn og unge.

Charlotta Pisinger, professor i tobak- og nikotinforebyggelse, har givet sparring og godkendt det faglige indhold i materialet.

Materialet bliver bakket op af en række organisationer. Disse er: Efterskoleforeningen, DGI, DIF, Kræftens Bekæmpelse, Danske Erhvervsskoler og – gymnasier, Danske Regioner, Danske Gymnasier, Tandlægeforeningen, Danske tandplejere, SSP-Samrådet og Ungdomsringen.

Vi håber, at materialet vil blive flittigt brugt i alle dele af Danmark. Vi vil løbende udvikle hjemmesiden og materialerne. Vi tager gerne imod feedback og forslag til nye ideer til indholdet på hjemmesiden. Skriv endelig til os på: Forebyggelsesteamet.center-for-sundhed@regionh.dk

Lad os sammen gøre en indsats for at mindske forbruget af nikotinprodukter i Danmark blandt vores børn og unge.

Webtilgængelighed: Få teksten læst op – klik her.