Nikotin er et psykoaktivt stof, som påvirker humøret ved f.eks. at give et kick. Når man er blevet afhængig af nikotin, som kan ske meget hurtigt, vil man komme til at opleve bl.a. tristhed, irritabilitet og nedtrykthed ved fraværet af nikotin, og dermed vil man have en øget risiko for at få angst og depression.

Det kan måske føles som om, at nikotin gør noget godt i forhold til humøret. At det giver et skud overskud og føles rart. Problemet er, at denne effekt er kortvarig og der skal hurtigt mere nikotin til at opnå samme følelse. Ved etableret afhængighed kan det være svært at få dagen og humøret til at hænge sammen uden nikotin – og pludselig er det ikke én selv, men nikotinen der har styringen/magten. I hjernen binder nikotin sig til hjernenervernes receptorer, hvorved dopamin og lignende stoffer udskilles. Hjernen bliver ”doven” og mindsker udskillelsen af disse naturlige lykkestoffer. Humøret hos en nikotinafhængig person reguleres ved nikotinindtag. Forskning har vist at et rygestop, over en længere periode på f.eks. et år, har lige så stor effekt på humøret som at tage lykkepiller (antidepressiv medicin).

Man kan sige, at nikotin giver humøret et løft, men på en unaturlig og usund måde. Det handler om at finde andre måder, hvorpå man kan blive i godt humør uden brug af nikotin. Længerevarende brug af nikotin medfører at abstinenserne overtager, så det bliver nødvendigt at tage nikotin med få timers mellemrum, for ikke at være irriteret, nedtrykt og trist. Længerevarende brug af nikotin kan føre til angst og depression.

Forklaringen på, at nikotin kan føre til angst og depression er, at nikotin har en negativ påvirkning på de biologiske mekanismer, der er involveret i udviklingen af psykiske lidelser. Der findes fælles genetiske mekanismer for sårbarhed knyttet til skizofreni, bipolar lidelse og nikotinafhængighed. Rygning i den tidlige ungdom ser ud til at medføre en øget impulsivitet og en dårligere koncentrationsevne. Udsættelse for nikotin i ungdommen ser også ud til at medføre en langtidssårbarhed overfor stresstilstande, resulterende i en negativ emotionel tilstand. Mange studier viser også, at rygning blandt børn og unge er forbundet med øget risiko for udvikling af psykiske problemer og sygdomme såsom angst, panikanfald, depression og opmærksomhedsforstyrrelser med hyperaktivitet og impulsivitet.