Nikotin frigiver stoffer, som får os til at føle os godt tilpas og afslappet. Problemet er, at vores hjerne nemt bliver afhængig af nikotin. Hvis den ikke får nikotin, kan vi opleve, at vi bliver irritable, ukoncentrerede og i dårligt humør. Samtidig bliver hjernen dårligere til at håndtere stress. Nikotin er derfor ikke en genvej til afslapning. Nikotin er snarere en genvej til en hverdag med mere stress.

Nikotin er et psykoaktivt stof, som både kan virke stimulerende og afslappende. Men det er stærkt afhængighedsskabende. Det betyder, at man meget hurtigt vil opleve, at man bliver trist og irritabel og har svært ved at koncentrere sig, hvis man ikke får nikotin.

Nikotin påvirker også biologiske mekanismer som er involveret i udviklingen af psykiske lidelser. Der findes fælles genetiske mekanismer for sårbarhed knyttet til skizofreni, bipolar lidelse og nikotinafhængighed. Personer med psykiske lidelser er mere tilbøjelige til at begynde at bruge tobaks- og nikotinprodukter, men nikotinen forværrer deres psykiske lidelse.

Rygning i den tidlige ungdom ser ud til at medføre øget impulsivitet og dårligere koncentrationsevne. Udsættelse for nikotin i ungdommen ser ud til at medføre en langtidssårbarhed overfor stresstilstande, resulterende i en negativ emotionel tilstand. En del studier viser, at rygning blandt børn og unge er forbundet med øget risiko for udvikling af psykiske problemer og sygdomme såsom angst, panikanfald, depression og opmærksomhedsforstyrrelser med hyperaktivitet og impulsivitet.