Myte:
“Nikotin er slet ikke så farlige, det kan jo købes i kiosken”

Myte:
“Nikotin er slet ikke så farlige, det kan jo købes i kiosken”

Fact:
Nikotin er insektgift. Tidligere brugte man nikotin som sprøjtegift i landbruget.

Vi ved at nikotin er særligt farligt for børn og unge. Hjernen er først færdigudviklet, når man er 25-30 år gammel. Indtil da er hjernen meget følsom over for påvirkninger udefra, herunder rusmidler. Der er forskning som peger på, at brugen af nikotin i ungdommen kan give en betændelsestilstand í hjernen som medfører permanente skader på hjernen. Anvendelse af nikotin i ungdommen kan nedsætte koncentrations- og indlæringsevnen og øge risikoen for psykisk sygdom, såsom angst og depression. Nikotin gør det også vanskeligere at takle stress, og hjernen modnes ikke som den skal, så man bliver mere impulsdrevet.

Hvis man indtager meget nikotin på én gang, kan man blive forgiftet. Ved svære forgiftninger opleves: kvalme og opkast, savl, mavesmerter, sveden, bleghed, hjertebanken, hovedpine, svimmelhed og rysten hvor det kan være svært at styre bevægelserne. Der kan senere komme kramper, blodtryksfald og i værste fald koma og vejrtrækningsbesvær. Mange unge går med milde nikotinforgiftningssymptomer som kvalme og hovedpine. Ved fortsat brug er der høj risiko for at udvikle afhængighed. Nikotin er et stærkt afhængighedsskabende stof. Jo større mængder hjernen udsættes for, og jo tidligere hjernen udsættes for nikotin, jo hurtigere vil afhængigheden udvikle sig.