Mere viden om nikotin

På denne side kan du få mere viden om hvilke tobaks- og nikotinprodukter de unge bruger i dag, hvordan nikotin påvirker børn og unge og hvad afhængighed egentligt betyder. Du kan også tilgå andre relevante hjemmesider med brugbar information om hvor du kan få hjælp og guidelines til et nikotinstop.

Læs med – om du så er forældre, ung, lærer eller skoleleder på en ungdomsuddannelse.

I dag findes der, udover cigaretter, mange forskellige tobaks- og nikotinprodukter. Når vi i Danmark kan se et stigende udbud af forskellige nikotinprodukter, er det ikke helt tilfældigt. Tobak- og nikotinindustrien har taget pejling af, at mulighederne for at ryge begrænses. Derfor har de en strategi om, at der skal være et nikotinholdigt produkt til enhver lejlighed. Røgprodukter til de steder og situationer, hvor det er muligt at ryge og røgfri produkter til indendørsbrug og andre steder, hvor rygning ikke er tilladt. Strategien er effektiv. Dertil er tobaks- og nikotinindustrien gode til at producere nikotinprodukter, der appellerer til børn og unge, da deres produkter produceres i farverige indpakninger og kan fås med smagsvarianter der minder om slik, såsom f.eks. cola eller melon. Produkterne synes dermed også harmløse.

Det er ulovligt at sælge tobaks- og nikotinprodukter til unge under 18 år, men der er alligevel 30 procent af de 15-17-årige der bruger en form for tobaks- eller nikotinprodukt. De fleste børn og unge i denne aldersgruppe bruger nikotinposer, der i daglig tale oftest kaldes ”snus”.

Det kan være svært at blive klog på de mange forskellige nikotinprodukter idet tobaks- og nikotinmarkedet er i konstant udvikling og der kommer, som sagt, jævnligt nye produkter til. Der kommer også hele tiden nye slangudtryk for produkterne blandt børn og unge f.eks. puffbar, snus, daus, dus, skive eller vapes.

Børn og unge introduceres ofte til nikotinprodukterne gennem de sociale medier. Selvom det er ulovligt at reklamere for tobak og nikotinprodukter, er der masser af indhold på de sociale medier om de forskellige nikotinprodukter til og fra unge. Dertil er det også ofte de unge selv der står for det ulovlige salg på f.eks. skoler, fritidshjem, ungdomsklubber og lokale kiosker.

Tobaks- og nikotinprodukterne, udover cigaretter, kan overordnet inddeles i følgende fire kategorier:

  • E-cigaretter/vapes
  • Opvarmet tobak
  • Røgfri tobak: snus, tyggetobak, tobakspulver/snuff og tobakspastiller/skrå
  • Nikotinposer

Mange af de ovenstående nikotinprodukter kaldes også for røgfrie nikotinprodukter. Røgfri produkter er kendetegnet ved, at de anvendes i munden, og at de indeholder nikotin. De røgfri produkter, af ovenstående produktkategorier, er snus, tyggetobak, tobakspulver/snuff, tobakspastiller/skrå og nikotinposer.

Snus er ulovligt at sælge i hele EU, undtagen i Sverige. E-cigaretter og de røgfri produkter kan indeholde meget høje niveauer af nikotin. F.eks. indeholder Siberia tyggetobak 43 mg nikotin pr. gram snus, hvilket er næsten 4 gange så meget nikotin som i en almindelig cigaret. Nikotinposer som f.eks. Iceberg kan indeholde op til 150 mg nikotin pr. gram. Dette svarer til at hver pose indeholder nikotin svarende til ca. 10 cigaretter.

Læs mere om ovenstående nikotinprodukter på Sundhedsstyrelsen hjemmeside her: https://www.sst.dk/da/Nikotin/Fakta-om-forbrug

Nikotin er et meget afhængighedsskabende stof. Men hvad er egentlig definitionen på afhængighed? Og hvad kan du gøre, når du gerne vil hjælpe børn og unge mennesker med at få dem til at erkende, at de er blevet afhængige af nikotin?

Når man skal afvænnes fra noget, handler det om, at man skal ud af en afhængighed. Man skal gøre sig fri af gamle adfærdsmønstre, og tilegne sig nye. Når man er afhængig af noget, har man manglende kontrol over egen adfærd. Afhængighed er sådan en lille djævel, der sidder på skulderen, som gør, at man ikke ser realistisk på konsekvenserne af sin egen adfærd, og man har vanskeligt ved, at bryde den negative adfærd.

Regelmæssig brug af nikotin, vil i mange tilfælde kunne diagnosticeres som stofafhængighed. Stofafhængighed defineres af WHO med følgende diagnose ud fra ICD-10 kriterier (International Classification of Diseases):

Tre eller flere af de følgende manifestationer skal være til stede samtidig i mindst en måned. Hvis de er til stede under en måned, skal de optræde sammen gentagne gange inden for et år.

  • Tolerance for stoffet
  • Abstinenssymptomer og brug af stoffet for at undgå abstinenssymptomer
  • Stærk trang eller tvangsmæssig adfærd
  • Vedvarende trang eller mislykkede forsøg på at nedsætte forbrug eller stoppe
  • Nedsat selvkontrol – stoffet tages i større mængder, eller over længere tid, end ønsket
  • Overfokusering på stoffet. Viser sig ved, at man opgiver andre aktiviteter, bruger tid på at skaffe stoffet, eller på at komme sig efter brug
  • Fortsat brug af stoffet på trods af skadelige konsekvenser

Afhængighed er ikke et enten – eller fænomen. Det er noget, der udvikler sig over tid, og der er ikke to personers afhængighed, der er ens. Hvis man gerne vil ud af sin afhængighed, er det vigtigt at man lærer sin egen afhængighed at kende. På den måde kan man bedre gennemskue, hvad det er for kræfter, man er oppe imod og hvilke kreative løsninger, man kan finde for at tolerere trangen til nikotin, indtil man har vænnet sig til at klare sig uden stoffet.

Afhængigheden af nikotin kan både være fysisk og psykisk, men også social eller vanebestemt. Det kan f.eks. være, at man altid indtager nikotin sammen med de samme venner, eller gør det i bestemte situationer, eller når man er i et bestemt humør. Alle måder at være afhængig på, kan være svære at komme af med. For dem alle gælder det om at blive opmærksom på afhængigheden og ændre vaner, hvis man ønsker at blive nikotinfri.

Når den fysiske afhængighed først er etableret, er det for de fleste svært at komme ud af afhængigheden. Mange skal bruge flere forsøg. Chancen for at komme ud af nikotinafhængigheden øges betydeligt ved brug af hjælp i form af rådgivning og stopmedicin.

Få hjælp fra Stoplinien

Stoplinien er en gratis telefonisk rådgivning. Unge kan få et individuelt rådgivningsforløb. De kan også ringe og få hjælp i konkrete situationer. Som voksen kan du også kontakte Stoplinien og få rådgivning om hvordan du bedst hjælper et barn eller en ung med at stoppe deres brug af nikotin.

Stoplinien kan kontaktes ved at ringe til 80313131, eller ved at sende en sms til 1231 med teksten ”nikotinfri” (alm. sms-takst)

Der er også muligt for børn og unge at få gratis hjælp til at stoppe med at bruge nikotinprodukter ved at downloade app’en XHALE.

Nikotin er insektgift. Tidligere brugte man nikotin som sprøjtegift i landbruget. Kroppen kan optage nikotin gennem lungerne, slimhinder og huden, hvorfra nikotinen føres over i blodet til hjernen og ud i resten af kroppen. Små børn der får fat i en nikotinpose, kan blive alvorligt forgiftet.

Vi ved at nikotin er særligt farligt for børn og unge. Nikotin kan skade den unge hjerne. Hjernen er først færdigudviklet, når man er 25-30 år gammel. Indtil da er hjernen meget følsom over for påvirkninger udefra, herunder rusmidler.

Der er forskning som peger på, at brugen af nikotin i ungdommen kan give en betændelsestilstand í hjernen som medfører permanente skader på hjernen. Anvendelse af nikotin i ungdommen kan nedsætte koncentrations- og indlæringsevnen og øge risikoen for psykisk sygdom, såsom angst og depression. Nikotin gør det også vanskeligere at takle stress, og hjernen modnes ikke som den skal, så man bliver mere impulsdrevet.

Nikotin er stærkt afhængighedsskabende, så det er meget svært at stoppe et forbrug, når man først er startet. Det ser også ud til, at der er en såkaldt gateway-effekt, da flere studier viser, at jo tidligere et nikotinindtag påbegyndes, des større er risikoen for et senere misbrug og afhængighed af andre rusmidler.

I nedenstående figur fremgår et overblik over de helbredsmæssige risici ved et nikotinforbrug hos børn og unge, opdelt i konsekvenserne for den unge hjerne (lyserød cirkel) og andre steder i kroppen (hvid cirkel).

Læs mere om de enkelte konsekvenser i ovenstående figur på Sundhedsstyrelsens hjemmeside her: https://www.sst.dk/da/Nikotin/Viden-om-risici/ eller i rapporten ”Nikotinbrug blandt børn og unge – konsekvenser og forebyggelse” udgivet af Vidensråd for Forebyggelse (https://vidensraad.dk/)

Undersøgelsen § RØG er en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt unge mellem 15 og 29 år i Danmark. I undersøgelsen monitoreres tobaks- og nikotinrelateret adfærd i takt med, at nye tiltag på tobaks- og nikotinområdet implementeres. §RØG-undersøgelsen udføres af Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Lungeforeningen og er finansieret af TrygFonden.

Resultaterne fra den femte rapport af § RØG undersøgelsen, udgivet i 2024, viser at der overordnet er en tredjedel (35,9 %) af de unge, der har deltaget i undersøgelsen, som bruger mindst ét tobaks- eller nikotinprodukt. Det vil sige, at de bruger mindst ét af følgende produkter: cigaretter, opvarmet tobak, e-cigaretter, inkl. engangsvapes, snus, tyggetobak eller nikotinposer, vandpiber, cigarillos, cerutter, cigarer, pibe, skrå/tobakspastiller og snuff/pulvertobak. Denne andel er steget siden 2020, hvor der var 30,3 %, der brugte mindst ét tobaks- eller nikotinprodukt. I 2016 var det 27,7%.

Fra 2020 til 2023 er andelen, der dagligt eller lejlighedsvist bruger røgfrie nikotinprodukter, steget fra 9,1 % i 2020 til 13 % i 2023. Stigningen skyldes primært en stigning i dagligbrug. I 2020 angav 4,3 % at bruge røgfrie nikotinprodukter dagligt, mens 8,2 % angiver tilsvarende i 2023. Der er således sket en fordobling.

På tværs af produkter og uddannelsesinstitutioner ses det, at en relativt stor andel af dem, der bruger tobaks- eller nikotinprodukter, også gør det i skole- eller undervisningstiden, selvom det er forbudt. Det ses samtidig, at især blandt brugerne af de røgfrie nikotinprodukter, er anvendelsen i skoletiden markant.

Tilgå og læs hele rapport 5 af § RØG undersøgelsen her: https://www.sdu.dk/da/sif/rapporter/2024/roeg_rapport_5_tobak_regler_adfaerd/

I december 2019 fremførte regeringen sammen med et bredt flertal af Folketingets partier en national handleplan mod børn og unges rygning. Denne blev udmøntet i ”Lov om ændring af lov om forbud mod tobaksreklame m.v., lov om tobaksvarer m.v., lov om elektroniske cigaretter m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af national handleplan mod børn og unges rygning)”. Lovgivningen indeholder en række initiativer, herunder prisstigning på tobak, røgfri skole- og undervisningstid på grundskoler og ungdomsuddannelser, et udstillingsforbud, standardiseret emballage for tobak og e-cigaretter, der skal reducere emballagens reklameeffekt, forbud mod andre smage end mentol og tobak i blandt andet e-cigaretter samt skærpelse af reklameforbuddet.

I november 2023 gik regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Socialistisk Folkeparti, Danmark demokraterne, Det Konservative Folkeparti og Alternativet sammen om en national forebyggelsesplan ”En forebyggelsesplan målrettet børn og unge – tobak, nikotin og alkohol”.

Men denne nye forebyggelsesplan vil aftalepartierne igangsætte en flerstrenget indsats på følgende fem områder:

  1. Styrket kontrol og hårdere straffe ved ulovligt salg af ulovlige produkter
  2. Begrænset tilgængelighed af tobak, nikotin og alkohol
  3. Mindre attraktive tobaks- og nikotinprodukter
  4. Flere røg- og dampfrie miljøer samt fællesskaber uden tobak, nikotin og alkohol
  5. Skærpet beskyttelse af børn og unge. i EU´s tobaksvaredirektiv og Tobaksreklamedirektiv

Modsat regeringens tidligere nationale handleplan mod børn og unges rygning, er der i den nye forebyggelsesplan også fokus på børn og unges forbrug af e-cigaretter og røgfri nikotinprodukter. Aftalepartierne vil bl.a. forhøje afgiften på nikotinprodukter, så en dåse med nikotinposer stiger med ca. 12 kr. så prisniveauet dermed forventes at være tæt på prisen på en pakke cigaretter. Derudover er aftalepartierne enige om, at der skal stilles flere krav til produkternes emballage og udseende og vil blandt andet forbyde søde smage og dufte i nikotinposer samt standardisere emballagen. Der skal gives bedre mulighed for, at særligt børn kan færdes i miljøer og fællesskaber, hvor de ikke udsættes for tobaks- og e-cigaretforurenet luft eller på anden måde konfronteres med og fristes af produkterne. Dertil skal der også være langt bedre oplysning og information, så vi er bedre rustet til at forebygge, at børn og unge indleder et forbrug af tobak og nikotin og har bedre hjælp til dem, der gerne vil og prøver at komme ud af deres nikotinafhængighed.

Læs hele forebyggelsesplanen her

I nedenstående kan du tilgå andre relevante hjemmesider der alle giver brugbar information om de tobak- og nikotinprodukter der bliver anvendt af vores børn og unge i Danmark. Derudover kan du få hjælp og guidelines til hvordan du kan håndtere den stigende problematik – om du så er forældre, ung, lærer eller skoleleder på en ungdomsuddannelse.

Få hjælp til hvad du kan gøre som forældre:

Få hjælp til dit arbejde med røg og nikotinfri skoletid:

Få indblik i børn og unges forbrug af nikotinprodukter og risiciene ved deres anvendelse af nikotin:

Få information om snus – hjemmeside henvendt til de unge selv:

Få et overblik over de muligheder der er for børn og unge til at få hjælp til at stoppe deres nikotinforbrug

Herunder finder du de kilder som vi har brugt til den information der er på hjemmesiden, samt links til de fleste af dem. Bemærk dog at nogle kilder ikke er offentligt tilgængelige og derfor kræver et login.

Webtilgængelighed: Få teksten læst op – klik her.