Fact:
Nikotin fremmer ikke præsentationsevnen i sport.
Der er en udbredt forståelse af, at nikotin kan få os til at præstere bedre. Det kan være i skolen, til eksaminer eller i sport. De fleste forsøg, der er lavet om sammenhængen mellem nikotin og sportspræstationer, viser ingen positiv sammenhæng. Så NEJ, nikotin fremmer ikke præstationsevnen i sport.
Det har i mange år været alment kendt, at især de røgfri nikotinprodukter er udbredt i visse højintense sportsgrene på verdensplan. Særligt svenske ishockeyspillere er famøse for at udføre interviews med den lille pakke tobak under overlæben. Men noget tyder på, at snusen også er ved at stadfæste sig i den danske idræt. Ikke kun på det professionelle plan, men også i helt almindelige foreninger rundt omkring i landet.
Mange børn og unge møder tobaks- og nikotinprodukter i idrætsforeningerne. Især e-cigaretter og de røgfri nikotinprodukter bliver opfattet som et ufarligt og uskyldigt produkt. Det er blevet populært som et middel, der kan fremme præstationerne.
Børn og unge fortæller om, hvordan især de røgfrie nikotinprodukter sælges af håndboldtræneren, ligger og flyder på fodboldbanen eller står frit tilgængeligt til gymnastiktræningen. Der er også historier om, at det bruges som ’opvarmning’ inden kampe.
De røgfri nikotinprodukter, er ikke uskyldige produkter, og verdens anti-doping agentur har konkluderet at nikotin ikke er præstationsfremmende.